To måder at sammenligne kilder på: side om side eller i tre trin

To arbejdsgange, ét problem

Når du skal vurdere en sag, der er omtalt flere steder, støder du hurtigt på spørgsmålet om, hvordan du egentlig sætter kilderne op mod hinanden. På kurset ser jeg to arbejdsgange gå igen hos kursisterne. Den første er parvis læsning: du lægger to tekster ved siden af hinanden og leder efter forskelle i tal, ordvalg og rækkefølge. Den anden er en trinvis vurdering, hvor du først kortlægger hver kilde for sig og først bagefter sammenholder dem.

Begge metoder er rimelige, og begge bruges i redaktioner. Forskellen ligger i, hvad de gør dig opmærksom på, og hvad de lader dig overse. I denne artikel stiller jeg dem op mod hinanden, giver et eksempel fra øvelsesarkene og slutter med en anbefaling, du kan prøve af på dit eget næste emne.

Jeg skriver som underviser i research og kilder, så vægten ligger på arbejdsgangen og ikke på et bestemt emne. Eksemplerne er derfor bevidst jordnære.

Parvis læsning: hurtig og konkret

Ved parvis læsning stiller du to kilder direkte over for hinanden. Du streger tal, navne og påstande under i hver sin farve og ser straks, hvor de er enige, og hvor de afviger. Metoden er hurtig, den kræver ingen forberedelse, og den passer godt, når du har en konkret tvivl, for eksempel to artikler, der nævner forskellige tal for den samme ting.

Styrken er, at uoverensstemmelser bliver synlige med det samme. Du behøver ikke have en teori om, hvem der har ret, for at opdage, at noget ikke stemmer. Mange af mine kursister fortæller, at det er første gang, de har læst to tekster så tæt på hinanden, og at de bliver overraskede over, hvor meget der adskiller sig i detaljerne.

Svagheden er, at metoden læser tekster mod tekster. Hvis begge artikler bygger på den samme oprindelige pressemeddelelse, ser de ud til at bekræfte hinanden, selv om der kun er én kilde bag dem begge.

• Hurtig at gå i gang med, også uden forberedelse
• Gør afvigelser i tal og ordvalg synlige med det samme
• Kan give en falsk følelse af bekræftelse, hvis kilderne har fælles ophav

Trinvis vurdering: langsommere, men dybere

Ved den trinvise vurdering behandler du hver kilde for sig, før du sammenligner. Du noterer, hvem afsenderen er, hvad formålet med teksten ser ud til at være, hvad påstandene bygger på, og hvornår den er skrevet. Først når du har et kort notat per kilde, lægger du dem ved siden af hinanden og læser på tværs af notaterne.

Det tager længere tid, ofte det dobbelte af den parvise læsning, men du får noget med dig, som du kan genbruge. Notaterne dokumenterer dit arbejde, så du kan vise en anden, hvorfor du valgte at lægge vægt på den ene kilde frem for den anden. Det er netop den slags dokumentation, vi arbejder med i øvelsesarkene.

Metoden afslører også, når to kilder hviler på den samme oprindelse, fordi du har skrevet kilden til påstanden ned i begge notater. Det er en forskel, der ofte først bliver synlig, når man er tvunget til at skrive den ud.

Et eksempel fra øvelsesarket

Et af vores øvelsesark handler om en lokal sag med to beretninger. Den ene er en nyhedstekst, den anden en pressemeddelelse fra en forening. Kursisterne, der læste parvist, nåede hurtigt frem til, at tallene afveg, og at tonen var forskellig. Det var et godt første fund, men de kunne ikke sige, hvorfor teksterne afveg.

De kursister, der arbejdede trinvist, havde først skrevet notater om afsender og formål. Her stod det klart, at foreningen havde en interesse i at fremhæve sine egne resultater, mens nyhedsteksten bygget på et uddrag af den samme meddelelse. Forskellen i tal skyldtes altså ikke to uafhængige målinger, men to måder at citere den samme kilde på.

Det er ikke en pointe om, at foreninger skal mistros. Pointen er, at du kun kan vurdere en forskel, når du ved, hvor den kommer fra, og det kræver en kort pause mellem læsning og sammenligning.

• Parvis læsning fandt forskellen på få minutter
• Trinvis vurdering forklarede, hvor forskellen kom fra

Hvornår passer hvilken metode?

Jeg vil ikke påstå, at den ene metode er bedre i alle situationer. Har du en afgrænset tvivl og kort tid, er den parvise læsning et fornuftigt første skridt. Skal du skrive en forklaring, som andre skal kunne stole på, eller har du mere end to kilder, er den trinvise vurdering det rigtige valg, fordi den gør dit arbejde synligt og holdbart.

Der er også en sammenhæng med, hvor du er i forløbet. Begyndere har ofte gavn af først at læse parvist for at få øje på, hvor meget der afviger, og derefter gå trinvist til værks for at forstå hvorfor. De to metoder udelukker ikke hinanden, men rækkefølgen betyder noget.

I de her efterårsuger, hvor mange tager fat på nye emner efter sommerens pause, er det en god tid til at vælge en fast fremgangsmåde og holde fast i den, indtil den sidder.

• Få kilder og kort tid: start med parvis læsning
• Mange kilder eller en tekst, du skal stå inde for: vælg trinvis vurdering
• Er du i tvivl, så brug begge i den rækkefølge

Min anbefaling

Min anbefaling er at gøre den trinvise vurdering til din faste arbejdsgang og bruge den parvise læsning som et hurtigt supplement undervejs. Begrundelsen er enkel: den trinvise vurdering giver dig noget at falde tilbage på, når nogen spørger, hvorfor du skrev, som du gjorde, og den afslører kilder, der i virkeligheden er én og samme.

Start småt. Tag to kilder om et emne, du allerede kender, og skriv tre linjer om hver: hvem sender, hvad er formålet, hvad bygger påstanden på. Læs derefter notaterne mod hinanden. Du vil sandsynligvis opdage noget, du ikke så første gang.

Det kræver ingen særlig udrustning, kun papir og tålmodighed. Efter nogle få gennemgange bliver notaterne kortere og hurtigere, fordi du ved, hvad du leder efter.

Parvis læsning og trinvis vurdering løser forskellige opgaver. Den første hjælper dig med at opdage afvigelser hurtigt, den anden hjælper dig med at forstå dem og dokumentere dit arbejde. Som udgangspunkt anbefaler jeg den trinvise vurdering, fordi den holder, når din forklaring bliver læst af andre. Brug den parvise læsning, når du blot skal have et første overblik, og tag dig tid til at skrive notaterne ned.