Fem fejl, når du sammenligner kilder, og hvordan du undgår dem

Fejl 1: Du tæller kilder i stedet for at veje dem

Den mest udbredte fejl i de øvelsesark, jeg læser, er at tro, at fem kilder er bedre end to. Kursisten finder fem artikler, der siger det samme, og konkluderer, at sagen er solid. Når man kigger nærmere, viser det sig ofte, at fire af dem bygger på den samme pressemeddelelse eller det samme tal fra den samme rapport. Så har du i virkeligheden én kilde, gentaget fem gange.

Spørg derfor altid, hvor oplysningen oprindeligt kommer fra. Følg henvisningerne baglæns, indtil du finder dokumentet, målingen eller personen, som alt andet hviler på. Skriv den oprindelige kilde øverst på arket, og sæt de øvrige under den som led i en kæde. Så kan du se, hvor mange uafhængige kilder du faktisk har, og hvor tyndt grundlaget eventuelt er.

• Find oprindelsen, ikke bare de mange gengivelser
• Tegn kæden fra primær kilde til videreformidling
• Tæl kun uafhængige kilder

Fejl 2: Du glemmer at spørge, hvem der afsender, og hvorfor

En kilde har altid en afsender, og afsenderen har et formål. Det er ikke det samme som at sige, at kilden er forkert. En brancheorganisation kan levere nyttige tal, og en myndighed kan have en rapport, der er grundig. Men formålet påvirker, hvad der er valgt til, og hvad der er udeladt. Mange kursister springer dette trin over, fordi teksten ser neutral ud.

Lav en fast rubrik på dit ark med tre linjer: hvem står bag, hvad vil afsenderen opnå, og hvem betaler for undersøgelsen eller udgivelsen. Du behøver ikke mistænke nogen. Du skal bare kunne forklare læseren, hvorfra oplysningen kommer, så vedkommende selv kan vurdere den. Det er ofte nok at skrive en enkelt sætning om afsenderen i din forklaring.

• Hvem står bag, og hvad er formålet
• Hvem har betalt for materialet
• Skriv afsenderen ind i teksten, når det betyder noget

Fejl 3: Du sammenligner ting, der ikke kan sammenlignes

Når to kilder nævner forskellige tal for det samme emne, er det fristende at pege på den ene som forkert. Ofte har de blot målt noget forskelligt: forskellige år, forskellige definitioner, forskellige grupper eller forskellige opgørelsesmåder. En kursist sammenlignede engang to tal for samme emne og undrede sig over forskellen, indtil hun opdagede, at den ene kilde talte i kalenderår og den anden i regnskabsår.

Før du sætter kilder side om side, skal du derfor skrive deres rammer ud i hver sin kolonne: periode, målgruppe, definition og metode. Først når rammerne er ens, giver det mening at sammenligne tallene. Hvis rammerne er forskellige, er forskellen i sig selv en del af forklaringen, og den kan du bruge til at hjælpe læseren videre.

• Noter periode, målgruppe, definition og metode
• Sammenlign først, når rammerne er ens
• Brug uenigheden som en del af forklaringen

Fejl 4: Du lader den første kilde sætte rammen

Det er naturligt at læse den kilde, man støder på først, grundigst. Problemet opstår, når alle senere kilder bliver læst som svar på den første: bekræfter den, modsiger den, og hvor meget. Så er det den første kildes spørgsmål, der styrer dit arbejde, og du overser, hvad de andre kilder egentlig handler om.

Prøv i stedet at formulere dit eget spørgsmål, før du læser noget som helst, og skriv det øverst på arket. Læs derefter hver kilde med det samme spørgsmål i hånden og noter, hvad den svarer, og hvad den ikke svarer på. Bytter du rundt på rækkefølgen, når du læser, opdager du hurtigt, om dine indtryk afhænger af, hvilken kilde du startede med. Det er en enkel øvelse, men den afslører mere, end man skulle tro.

• Formulér dit eget spørgsmål først
• Læs kilderne i skiftende rækkefølge
• Noter også, hvad en kilde ikke svarer på

Fejl 5: Du skjuler uenighed for at få en pæn konklusion

Når kilderne trækker i forskellige retninger, er det fristende at glatte det ud og skrive en konklusion, der lyder sikker. Læseren får så et indtryk af enighed, som ikke findes. I forklarende journalistik er det ofte mere hjælpsomt at skrive, hvad der er fastslået, hvad der er omstridt, og hvad der ikke vides endnu.

Brug tre små markeringer i dit udkast: sikkert, omtvistet og uklart. Gå dit udkast igennem og se, om hver påstand er placeret rigtigt. Sproget bør følge: ord som viser, tyder på og er ikke afklaret signalerer forskellig grad af sikkerhed. Det er ikke at være svag i sin formulering, men at være præcis over for læseren. En forklaring, der er ærlig om sine huller, bliver som regel opfattet som mere troværdig, ikke mindre.

• Skeln mellem sikkert, omtvistet og uklart
• Lad ordvalget afspejle graden af sikkerhed
• Skriv, hvad der endnu ikke vides

En kort rutine, du kan bruge i efterårets øvelser

Hvis du vil samle de fem punkter i én arbejdsgang, kan du bruge en fast rutine på hvert ark. Start med dit spørgsmål. Find den oprindelige kilde bag hver oplysning. Skriv afsender og formål ned. Sæt rammerne ud i kolonner, og sammenlign først derefter. Til sidst markerer du, hvad der er sikkert, omtvistet og uklart.

I de her uger, hvor mange af kursisterne er i gang med deres længere forklaringsstykker, ser jeg, at rutinen sparer tid, selvom den virker omstændelig i starten. Fejlene bliver fanget på arket frem for i den færdige tekst, og feedbacken kan handle om dine valg i stedet for om rettelser. Giv dig selv lov til at gå langsomt frem. Hastigheden kommer af sig selv, når trinene sidder.

Fejl i kildesammenligning er sjældent et spørgsmål om dovenskab. De opstår, fordi vi vil have en afklaring hurtigt, og fordi kilder ser mere uafhængige ud, end de er. Med et fast ark, tydelige rammer og ærlig markering af uenighed bliver din forklaring mere pålidelig for læseren. Du behøver ikke være skeptisk over for alt, blot nysgerrig efter, hvor oplysningerne kommer fra, og hvad de egentlig kan bære.